Lysterapi og Anne Frank

10.34

"Værsgo og god fornøjelse" sagde Punkt1 manden, og overrakte mig forbavsende stor kasse indeholdende lysterapi lampe.
God fornøjelse lige frem? tænkte jeg, men sagde selvfølgelig bare tak og hav en god dag. Så nu er den her. Lampen der sammen med medicin skal lette min depressive tilstand. Hver dag i 30-60 minutter skal jeg så sidder foran denne lampe, som med sine neon-lignende hvide stråler skal gøre mig glad. Lige så glad som kvinden, der poserer næsten dansende og meget glad uden på kassen? arh mon... Men håber den hjælper.
I går havde jeg konsultation hos min nye læge. Med ny læge følger at man skal sætte vedkommende ind i hele sin livshistories nedture og skavanker, for at få adgang til den medicin der afhjælper disse. Fik ny pille, som jeg skal tage sammen med de andre to. Den har lidt samme funktion omkring depression og angst, men skulle ydermere hjælpe på døgnrytmen. Jeg skal tage den en time inden jeg skal sove hver aften, ellers går der kludder i det. Så jeg havde lidt regnet med at blive slået ud i løbet af 0,5, sove 8 timer og vågne op og være frisk (yeah right). Men nej. Jeg lå i stedet søvnløs til hen på morgenen, og opgav at tage til timer, ad jeg endelig kunne falde lidt i søvn omkring kl 6.
Søvnløshed er blandt de mange ret almindelig symptomer dog, sammen med svimmelhed, søvnighed, migræne, hovedpine, kvalme mv.

Noget helt andet.
Jeg er netop blevet færdig med at læse 'Anne Franks Dagbog'. Utrolig stærk læsningen. Hun sidder gemt for nazisterne i et baghus i Amsterdam sammen med sin familie og en anden familie. Hun gør sig tanker om krigen, menneskeheden, det gode og det onde, historie, litteratur, sin familie og deres indbyrdes skærmydsler og alle de ting en helt almindelig hormon-præget teenage pige også tænker på. Hvis hun havde overlevet krigen, ville hun have været en af de stærke forgangs kvinder,der virkelig gjorde en forskel. Men det kom hun også til, på en meget mere makaber måde idet hun ikke overlevede.
Jeg siger altid, at slutningen er det mest hellige ved en bog. Men hvad så med en bog som denne, som ikke som sådan har en slutning? Hun holder op med at skrive fra den ene dag til den anden, da nazisterne opdager dem og henter dem. En epilog gør det ud for afrunding efter den abrupte ende af dagbogs-indslag. Man sidder tilbage med gåsehud og sender den unge pige endnu en tanke. Ikke hende alene, men alle de mennesker der måtte lide under et grusomt antisemitisk styre.
Des mere vred gør det mig kun, når små klistermærker dukker op overalt i Viborg-by med nazi-tegn, og en fremstående ung neo-nazist er flyttet til byen - og tilmed føler sig velkommen og har opbakning. Jeg forstår det ikke. Jeg forstår det virkelig ikke. Jeg bliver frustreret og vred i en grad der gør mig ked af det.
Intet gør mig mere vred end pædofili, voldtægt og racisme. Da har jeg svært ved at styre mit temperament og overholde almindelige menneskerettigheder. Jeg ved man slet ikke må tænke sådan, men hvorfor har de krav på dem, når de selv i så alvorlig grad overtræder dem? øv hvor skulle de skamme sig :(

Filmperler og the og julestjerner

At stå op om morgenen er for mig, specielt i de mørke måneder, en hård fysisk anstrengelse, som næsten tager pusten fra mig. Forstår virkelig ikke hvordan det kan være så hårdt? det føles som om kroppen er flere hundrede kilo tung (og nej, så meget har jeg altså alligevel ikke taget på, til at det er min egen kropsvægt).

Lige nu nyder jeg mellemtimer med ostemad og hit-radio. Overvejer om jeg alligevel skulle snuppe mig en lur, eller om jeg skal tage ned i byen. Jeg har et projekt jeg skal i gang med nemlig.
Jeg har altid elsket de der meget farverige julestjerner med lys i. Har tidligere malet en i en masse farver... det blev kun halvt vellykket. Det så pænt ud når den hang i hjørnet og man så den på afstand.
Denne gang vil jeg lave en af de større. Eller ikke lave, bare pynte. Men pynte med en helvedes masse palietter, glimmer og maling. Det skal nok blive fint... håber jeg.

I aften vil jeg prøve at huske at se filmen 'Marie Antoinette'. Har ikke set den før. Men hvis DR2 sender den som filmperle, må den da være noget ved?
Jeg ser ofte de filmperler, og rigtig ofte er de virkelig gode. En af dem er blevet en af mine yndlings film. Den hedder 'Mit indre hav' og er en spansk film. Den handler om en mand, som ved et udspring fra en klippe i et område han ellers kender meget godt, bliver lam fra halsen og ned. I 29 år ligger han i sin seng og kan ingenting. Hans svigerinde passer ham døgnet rundt. Han har et stort ønske om at dø, men han kan ikek selv begå selvmord, og at hjælpe ham vil gøre andre til mordere. Han skriver en bog om sit liv, som hans nevø renskriver for ham. Slutningen er meget stærk, og handler om hvordan hans venner hjælper ham til selvmord, uden at de gør noget ulovligt hver i sær. Jeg græd mig igennem hele filmen. Min mor kom hjem lige som den var ved at slutte, og troede der var sket noget forfærdeligt, siden jeg var så ophobet i ansigtet af gråd. Det tog yderligere en halv time efter filmen var slut, før jeg helt var holdt op med at snøfte.
Det er en umådelig smuk film, som jeg absolut vil anbefale!

Nu vil jeg lave mig en kop the tror jeg. En anden stor passion. Jeg elsker the! 

19.10

Jeg har været i Føtex, Netto, Søstrene Grene og Bog & Idé. Kan virkelig ikke finde nogen stjerne-lamper. Synes de plejer at være overalt.  Den her nedenfor er meget fin, men bare en simpel udgave af dem, så jeg kan pynte den... Har I set nogen nogetsteds?

 

22.32

Har nu set filmen ' Marie-Antoinette'. og jeg er nok lidt skuffet. Det er en rigtig feel-good film, og meget sød og hyggelig på mange punkter. Men når man sammenligner med de historiske facts den baseres på, er det påfaldende romantisk og sukkersødt. Marie-Antoinette fremstilles som værende en sød kvinde, der vil alle det bedste, hvilket jeg finder en smule påfaldende når alle andre kilder omkring hende, siger at hun var egoistisk og selvcentreret. Men ja, udmærket underholdning vel.

Filmen igennem har jeg tegnet mønsteret af  fra et sy-magasin, hvilket er lidt af en opgave, da det mest af alt ligner et spindelvæv af forskellige linier og farver. Men det lykkedes. Så nu har jeg mønsteret til et par fede baggy-bukser, som jeg nok en dag skal få syet. Indtil videre tegner jeg bare de mønstre af, som jeg har lånt på biblioteket. Et enkelt mønster koster rask væk 60-70 kr, mens et sy-magasin koster omtrent det samme, og har mange mønstre. Men billigst er nu at låne dem på biblioteket, og så tegne dem af. Tager jo kun de mønstre jeg tror jeg kan bruge til noget.

Overspringshandling, introduktion og Anne Franks Dagbog

Jeg indrømmer blankt, at dette er en overspringshandling. Oprettelsen af denne blog. Ja, jeg har sågar en blog i forvejen andetsteds. Men indimellem skal man vel også prøve noget nyt. Specielt på en dag hvor man af ukendte årsager, intet laver. Jeg har virkelig været uhyggeligt ukonstruktiv i dag.
Jeg havde timer fra 8 til 12, sov fra 13 til 17 og har set fjernsyn og spist lidt indtil nu (kl 20 cirka).
Men nu må jeg også snart tage mig sammen, ganske simpelt fordi lektierne skal nås inden jeg igen skal i seng.
Nej, jeg har bare utrolig svært ved at tage mig sammen og finde energi til noget som helst. Den effekt har vinteren nu engang på mig.

Men egentlig. Den første blog er vel der hvor man præstenterer sig selv.
Og hvem er så jeg?
Ung kvinde på 23 år. En drømmer, en elsker af ord, med kreativ sans og glæde ved små ting i livet. Jeg er netop flyttet til Aalborg denne sommer for at gå på studenterkursus og senere starte på uni for at læse psykologi. I midlertid er jeg kommet i tvivl om det er psykologi jeg skal læse. Måske jeg skulle læse dansk/tysk i stedet. I så fald bliver det Århus. Jeg kan bedre lide Århus. Selvom Aalborg er fin.

Nå. Men jeg har en kæreste jeg er meget forelsket i.
Jeg syr mange kjoler - i stof fra linned købt i genbrug.
Jeg er en litteratur-snob og læser mange bøger.
For tiden er jeg i gang med 'Anne Fanks Dagbog'. Jeg skal hele tiden minde mig selv om, at den ikke er fiktiv. Den er skrevet så stærkt, at jeg indimellem tror det. Punch-lines der virker næsten for oplagte. Men ikke desto mindre, er den skrevet af en 13-års pige, der måtte gemme sig i et baghus, med alle de hormon-svingninger og tumlende tanker der følger med puberteten.